Udsalg
  • Garmin Vivoactive 3 Hvid

Garmin Vivoactive 3 Hvid

Varenummer: 010-01769-20

Garmin
DKK 2.799,- DKK 1.999,- Pris ex. moms

Garmin Vivoactive 3 er et håndledsbasseret GPS ur spækket med alle de nyeste teknologier og som kun vejer 43 gram. Vivoactive 3 er blevet opgraderet fuldstændig, med både design, funktioner og brugerflade. Vivoactive 3 er et alsidigt multisportsur, der henvender sig til både den almene motionist og til atleten, der sætter store krav til funktionalitet og brugervenlighed.

Vivoactive 3 er med touchscreen, hvilket giver en utrolig høj brugervenlighed og et lækker enkelt design. På venstre side af uret er der en helt ny scrollbar, der gør det super nemt at køre op og ned i menuerne. Glasset er i et modstandsdygtigt Corning Gorilla Glass 3, der kan holde til mere end tidligere modeller. Uret er samtidig vandtæt ned til 50M (5ATM).

Som en helt ny funktion i Vivoactive serien kan uret vendes 180 grader, så knappen kan sidde på enten højre eller venstre side. I opsætningen vælger man om man vil bære uret på højre eller venstre arm og derefter hvilken side knappen skal være på. Alt sammen er en del af startopsætningen, som er nem og enkel.

Remmen er med QuickFit, så den nemt og hurtigt kan skiftes eller vendes om. På bagsiden af remmen sidder en lille aftrækker, der gør det muligt at trække splitten af og på – nemmere bliver det ikke.

Garmin Vivoactive 3 kommer med 15 forudinstallerede sportsaktiviteter, bla. løb, fitness, svømning, cykling, golf, gang, yago og kardio. Flere sportsaktiviteter kan derefter hentes ned på uret.

Som en nogle af de første på markedet tilbyder Garmin nu Garmin Pay. Garmin Pay er i al sin enkelthed kontaktløs betaling, ligesom vi kender det med kontaktløse betalingskort. Du kan med Vivovactive 3 betale dine indkøb, uden at du skal have dit dankort frem. Garmin Pay er ikke tilgængeligt i alle lande og alle banker, men er Garmin Pay ready.

Med Vo2-max estimering og indbyggede pulsmåler kan du holde øje med dit form- og stressniveau. Vo2-max estimering kan fortælle, hvordan din form er, og hvordan du håndterer stress.

Som så mange af Garmins ure er Vivoactive 3 også med indbygget pulsmåler i håndleddet. Den optiske pulsmåler er den samme som sidder på Fenix 5 serien, hvor den er helt jævn med bagsiden af uret. Den optiske pulsmåler sender lys igennem huden og måler pulsen igennem blodbanerne i håndleddet.

Garmin Vivoactive 3 kan registre din søvnrytme og se, hvordan din søvnrytme er hen over natten. Vivoactive 3 måler din søvn, hvis du sover med uret på og grafen viser bla. hvornår du har næsten har været vågen og hvornår du har lagt i en dyb søvn. Søvnrytmen bliver automatisk synkroniseret over i Garmin Connect, hvor du kan se en graf over søvnen.

Vivoactive 3 er et smartwatch. Det betyder du får et hav af forskellige widget på uret – alt sammen forhåndsinstalleret. Lad din smartphone være tilsluttet bluetooth og det sender automatisk, vejr, din kalender, opkald og sms over på uret.

Kan du ikke finde din telefon, kan uret hjælpe dig med at finde den. Start Find telefon på uret og uret sender en besked til telefonen med en alarm. Er det uret der er blevet væk, kan du gøre det samme fra Garmin Connect App’en på telefonen.

 

Garmins online tjeneste hedder Garmin Connect og det er her Garmin samler alle dine data i en overskuelig og brugervenlig platform. Her kan du uploade løbertur og følge med i dine venners træning. Hent naboens løberute ned og se om du kan slå tiden, eller bliv inspireret til og løbe nye ruter i dit område. I kan konkurere om hvem der har løbet en rute hurtigst, hvem der var hurtigst oppe af bakken, eller hvem der i alt har løbet flest km i denne måned. Opret forbindelse til dine venner og konkurer, deltag i udfordringer og del hverdagens succeser på de sociale medier.

Garmin Connect findes både til smartphone og pc. Via bluetooth i Vivoactive 3 kan alle data automatisk synkroniseres til din smartphone – daglig aktivitet, samt sportsaktiviteter.

Skal du have flere apps til dit ur end de forhåndsinstallerede apps på uret, skal du bruge Garmin IQ. Garmin IQ er Garmin’s app store, hvor du kan hente et utal af sportsaktiviteter, urskiver (WatchFaces) og Widget. Download dem via din smartphone og de synkroniseres automatisk over på uret.

Med Garmin Face It appen, kan du ligge dit helt personlige billede ind på uret og bruge det som baggrund når du skal se klokken.

Uret har Barometrisk højdemåling, så du kan se stigningerne i dit løb, hvilket især er anvenligt hvis man løber meget i skoven. Uret har også GPS og CLONASS, så du får den mest præcise tracking, om du løber i det fri eller i de helt tætte skove. I GPS Mode kan uret holde strøm i 13 timer og op til en uge ved normalt brug. 

Med LiveTrack kan dine venner og familie følge med i din færden, når du er ude og træne (kræver at du har din telefon med).

Alt i alt er Vivoactive et super fedt og meget alsigdigt ur som passer til langt de fleste brugere! Uret er enkelt og flot i designet og kommer med den nyeste software på markedet.

Note: HTML ikke oversat!
Dårlig God