Løbeoplevelser

Vælg underkategori

Trailløb – en guide og invitation til at blive draget ind i naturens omgivelser

 

Hvad er trailløb?

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at skovene er blevet med til at danne ramme for flere og flere motionsløb rundt omkring i Danmark og i verden. Trailløb er blevet et populært fænomen og et fremragende alternativ til landevejsløb og med god grund. For hvem synes ikke det er spændende at tage på eventyr i naturen og søge væk fra gadernes stress og jag? Du skal ikke langt ind i skoven før du mærker roen lægge sig og du hører den ene lyd efter den anden; en fugl der synger, bladenes knitren og vindens susen i træerne. 

 

Helt lavpraktisk er trailløb en sjov måde at dyrke motion på i naturens omgivelser.  Det er en kombination af at blive udfordret af naturens forhindringer og mærke hvordan pulsen stiger i takt med at humøret stiger. Der er dermed gode chancer for at blive bidt af det!

 

Det er også vigtigt at få sagt, at der ikke er en forkert måde at løbe trail på, da det kan foregå på store som små stier, dybt inde i skoven eller lige i skovkanten. Det er dig der bestemmer

 

Hvordan kommer jeg i gang??

 

Det korte svar er; Tag løbesko på og kom afstedDer er ikke noget krav til udstyr som sådan. Til at starte med kan du blot bruge dit sædvanlige tøj du ville trække i hvis du ville løbe en ganske almindelig tur. Tænk det som en udflugt i skoven og ikke som en sur pligt søndag eftermiddag. Der er ikke noget der holder dig tilbage.

 

Den gode oplevelse ved en løbetur – for krop og sind

 

Trailløb skal, som førnævnt, ses som et eventyr. Der er ikke noget ved at tage en løbetur hvis du ser det som en sur pligt. Trailløbhjælper dig til at koble fra og fokusere på oplevelsen frem for at se tiden og distance på GPS-uret, som lige knap og nap blevet overholdt i forhold til det stramme træningsprogram. Et godt råd er derfor at lade GPS-uret ligger hjemme de første ture og have fuld fokus på omgivelserne. 

 

Trailløb er samtidig utrolig skånsomt for kroppen idet ben, fødder og ryg får en mere varieret belastning, fremfor landevejsløb hvor asfalt og fliser giver de samme slag for hvert skridt du tager. Løbeskoen er derfor altafgørende når det drejer sig om løb på gader og stræder. Ved trailløb oplever du meget større variation i underlaget, hvilket gør at du styrker flere forskellige muskelgrupper og balanceevnen. 

 

Derudover forbedres konditionen ved trailløb da højdemeter også er en faktor. Grundet skovenes kuperet terræn, vil man uden man tænker over det, løbe nogle overkommelige intervaller, hvilket bidrager til forbedret kondition. 

 

Hvilken trailsko er den rigtige til mig?

 

Trailløb har et udfordrende element i form af naturens kulisser og denne udfordring kan man idekomme ved at benytte en trailsko. En trailsko er kendetegnet ved, at mønstret i ydersålen er grovere end en traditionel løbesko. Tænk det som sommer- og vinterdæk på en bil, hvor trailskoen er vinterdækkene som kan klare underlag som er mere fedtet og ufarbar som skovens underlag i langt de fleste tilfælde er et eksempel på. 

 

Men blev der ikke nævnt før, at almindeligt løbeudstyr kunne bruges?

 

Jo, det gjorde der. Men afhængigt af hvad terræn du skal ud i, så kan det med fordel være en ide at give et par trailsko en chance, da det minimere risikoen for at ryge på bagdelen hvis det går stejlt op og ned. 

 

Der er altså nogle forskellige ting man skal tænke på når man køber en trailsko og det vil vi prøve at liste op:  

 

1. Greb (mønster ved ydersålen)

Når man snakker greb ved en trailsko, så er det vigtigt at huske på at der er forskellige grader af hvor grov sålen skal være og til hvilke behov.

 

Mønstret på trailskoen er markant grovere end den almindelige løbesko, og det vil hjælpe dig til at stå godt fast hvis du løber op eller ned ad skrænter og lignende, og egner sig derfor til dig som ønsker at det skal gå hurtigt, og godt kan gå på kompromis med komfort.  

 

Der findes dog også trailsko som man ville betegne som en hybridsko (eksempelvis Inov8 Trailtalon 250):

 

Ovenstående er et eksempel på en hybridsko.  Mønstret er grovere end en almindelige løbesko, men mildere end den første vistetrailsko. Et rigtig godt bud til dig, der ønsker at stå bedre fast end en almindelig løbesko og samtidig ønsker god komfort. 

 

2. Opbygning  af sko – ikke fokus på pronationsstøtte

 

En løbesko er bygget op på mange forskellige måder og det gælder også trailsko. Og her er det også vigtigt at finde ud af hvad man er til. Man snakker ikke pronationsstøtte i en trailsko da underlaget i forvejen variere meget, og ikke er så monotont som landevejsløb. Du får med andre ord ikke de hårde slag op igennem kroppen som du gør ved landevejsløb. 

 

Man skal hellere gøre op med sig selv om man gerne vil have meget kontakt med underlaget eller om man vil have noget mere stødarbsorbering fra skoen. Men da der ikke er sat så store krav til stødarbsorberingen i trailsko, skyldes at meget af  energien tilføres til skovbunden og ikke tilbage op i kroppen. Her er to forskellige trailsko vist hvor den til venstre har mindre stødarbsorbering end trailskoen til højre. Begge er sko der kan bruges i danske skove. 

Skoen til venstre ville bruges af løberen som ønsker nærkontakt og god føling med underlaget. Det kan være en løber som gerne vil fra A til B hurtigst muligt. Skoen til højre er mere beregnet til løberen som skal løbe langt eller som blot ønsker en fantastisk komfort under hele løbeturen.

 

Derudover skal man være opmærksom på materialet ved overdelen på skoen. Mange spørger om det ikke er en fordel at have en vandtæt sko når man løber trail? Og svaret her til er at det er helt op til løberen selv. Mange trailsko er lavet i et materiale som hjælper til at få vandet hurtigt væk fra skoen, så den ikke bliver tung og hæmmende. En trailsko er i øvrigt markant stærkere i dens mesh(overdelsmaterialet)  end en almindelig landevejssko, så den er mere modstandsdygtig over for sten og grene

 

Fælles for trailsko er derudover at de fleste har et lavt hælspring/drop, hvilket vil sige at forskellen mellem hæl og forfod er mindre end i en traditionel landevejssko. Dette er med til at give den fantastiske føling med underlaget og hjælper dig til at sætte fødderne rigtigt da det vil hjælpe dig til at være oppe på tæerne hele tiden.