Gratis løbetest - uden tidsbestilling

Hos Racingdenmark er det en selvfølge at analysere løbestil hos kunderne når de søger nye løbesko. Vi ved hvad vi taler om og underbygger det således altid med video, for at kunne give den bedste rådgivning og det mest kvalificerede bud på den rette sko. Og det gør vi helt uden beregning, når du handler hos os.

Vi forklarer og illustrerer begreberne, så du forstår hvad både pronation og drop dækker over. Løbesko er ikke raketvidenskab, men man kan nem blive forpustet af de mange teoretiske fagudtryk. Vi er selv løbere gennem flere år og kan derfor bringe snakken ned på jorden med en pratisk tilgang til dit valg. Medbring evt. dine nuværende løbesko, så vi kan se hvordan de er slidt og høre lidt om, hvordan du har været tilfreds med dem.

Køb helst nye sko inden dine nuværende er helt færdige. Det er en rigtig god ide, at have gang i to forskellige sko på én gang. Dels får hvert par sko en pause mellem turene og dels vænner dine fødder sig til at løbe i varieret fodtøj, hvilket styrker sener mm.

Du behøver ikke bestille tid, men rammer du os på et travlt tidspunkt med mange kunder i butikken, må du have tålmodighed med os. Benyt lejligheden til at kigge rundt på de mange lækre varer i butikken. Du finder helt sikkert et eller andet godt tilbud.